Det bliver fars stol

Ib Ørgaard var den heldige vinder af BoConcepts sommerkonkurrence, hvor præmien var en elegant lænestol

Foto: Eva Catter

Pensionisten fra Virum har stadig svært ved at fatte, at han er den heldige vinder af en elegant lænestol fra BoConcept. Men den er god nok. Ib Ørgaard havde svaret rigtig på spørgsmålet, der indgik i BoConcepts nyligt afholdte konkurrence, hvor der var en lænestol til en værdi af 7.184 kroner på højkant. "Det er en enorm lækker stol, som jeg prøvede at sidde i ovre i Lyngby Storcenter, hvor den stod udstillet i forbindelse med konkurrencen," fortæller Ib Ørgaard, der havde sat krydset ud for det rigtige svar blandt tre svarmuligheder.