Carsten Reimers, Elmevang 7, Virum
Den 31. marts er det et år siden, at LTK indførte nye skærpede krav til parkering i kommunen. Hensigten med tiltaget var at øge sikkerheden for de bløde trafikanter ved at kræve en minimumsafstand på 1,2 meter imellem hæk og parkerede biler, således at der er rigelig plads til store barnevogne, rollatorer og gangstativer. Et rigtig godt initiativ og en god løsning alle steder, hvor det giver mening i praksis. Desværre ændrer regulativet ikke på vejens samlede bredde, hvorfor det nogle steder bare skubber aben videre (se mere nedenfor).
Det nye regulativ blev ikke udmeldt direkte til de berørte beboere, idet den ansvarlige afdeling Trafik og Mobilitet (TM) skønnede, at et opslag på kommunens meget omfattende hjemmeside og visse sociale medier var tilstrækkeligt. Denne måde at informere borgerne på er siden blevet kritiseret voldsomt, uden at TM på noget tidspunkt har indrømmet fejlen eller beklaget fremgangsmåden.
Hvad der imidlertid slet ikke blev meldt ud fra TM var den helt nye måde at håndhæve loven på.
Derfor kom det som et chok for rigtig mange beboere, da parkerings afdelingen den 9. juni pludselig valgte at håndhæve de nye regler ved uddeling af bøder på stribe på vore små lukkede veje. Beboerne var forargede og vrede. At gennemføre den første P-razzia i mands minde uden varsel og så tilmed på en torsdag formiddag, hvor det næsten udelukkende rammer pensionister og hjemmegående – det er ganske enkelt asocialt og forkasteligt. Man kan ikke undgå at få associationer til en slunken kommunekasse.
Efterfølgende har der i vores kvarter Lindevangens Haveby været gennemført en undersøgelse af beboernes holdninger og behov i forhold til trafik og sikkerhed, som klart afdækkede at kommunens intentioner om forbedret sikkerhed for de bløde trafikanter – i vores tilfælde – har bevirket en klar forringelse af selvsamme, ligesom den rigide håndhævelse af reglerne har givet store trafikale problemer.
Den 21. september havde vi besøg af borgmester Sofia Osmani og formanden for Trafikudvalget Richard Sandbæk, som begge var meget imødekommende og viste forståelse for vores problemer. Dette var medvirkende til den senere ændring af regulativet, som betød at grusbelagte rabatter med brønddæksler, overførsler og andre ujævnheder ikke længere skulle opfattes som værende anvendelige fortove, hvorfor reglen omkring 1,2 meters afstand til hækken bortfaldt for disse tilfælde.
Efterfølgende havde vi i slutningen af januar besøg af de ansvarlige fra Center for Trafik, Miljø og Bæredygtighed, som anviste en løsning, hvor vi med afstribning i vejsiden kunne markere, hvor parkering var tilladt. Denne løsning undersøgte vi dernæst, men den viste sig efterfølgende at være i strid med reglerne for vejafmærkning, hvorfor den ikke kunne anvendes. Dette er siden blevet bekræftet af forvaltningen, som dernæst beskriver en række mulige tiltag, der blot er en gentagelse af tidligere udtalelser, men ikke løser vores problemer.
Op til årsdagen havde vi torsdag den 23. marts for anden gang i mands minde igen besøg af kommunens P-vagter, som placerede pjecer i forruden på samtlige parkerede biler. Et rigtig godt tiltag, omend det burde være sket allerede sidste forår. Men bedre sent end aldrig. Desværre er effekten nok begrænset, idet at netop i tidsrummet 10 – 12 på en hverdag er langt størstedelen af områdets biler andetsteds. Så endnu engang er det hovedsagelig pensionisterne som fanges.
Pjecen indeholder 3 felter, som beskriver ulovlig parkering og nedenunder teksten: "Hvis der er sat kryds ved et eller flere af ovenstående punkter, gør vi opmærksom på, at du har parkeret din bil i strid med parkeringsreglerne".
Efterfølgende checkede jeg samtlige parkerede biler på vores vej. Ingen – ikke en eneste – havde fået en anmærkning, omend adskillige holdt klart ulovligt ifølge pjecen. Hvordan skal denne manglende afkrydsning tolkes? En fejl fra P-vagternes side? Et vink til ejeren om at man også fremover vil acceptere den ulovlige parkering? En fælde som skal forlede ejeren til at tro, at parkeringen er lovlig? Eller måske er der en tolerance for "halvdelen", fordi man ikke kan kræve at ejeren kan placere bilen 100% optimalt? Uanset hvad, så vil dette senere måske kunne bruges i en sag mod kommunen, idet det jo indirekte er en dokumenteret blåstempling af vores hidtidige måde at parkere på.
Det ville klæde TM at spille med åbne kort omkring netop dette emne. Som beboere forsøger vi efter bedste evne at balancere mellem lovens – i denne sammenhæng meningsløse – adgangskrav på "fortovet" og renovationsbilers/redningskøretøjers mulighed for fremkommelighed.
Lindevangens Haveby er opført i 1930'erne. Den består af små rækkehuse på små matrikler med et minimum af udenomsplads. Foran den enkelte bolig findes en lille forhave på ca 50 m2, som indeholder en trappeskakt med nedgang til kælder og et niveau spring på op til 1 meter i forhold til kørebanen. Flere har indrettet et mindre skur til redskaber og plads til cykler, barnevogne mm. Nogle har indrettet parkering i forhaven, men pladsen er meget begrænset. Vejene i kvarteret er smalle private fællesveje uden gennemkørende trafik, da vejene er lukkede.
Området indeholder ialt 161 husstande med mere end 200 biler tilknyttet (ca 1,3 bil per husstand). Udfra bredden på vores matrikler (9 meter), fradrag af 6 vendepladser, afstand til større vej og 1 meter til indgang til matriklen, er der mindre end 6 meter til hver parkeret bil. Mange nyere biler har en længde på 5 meter, hvilket efterlader 1 meter afstand imellem de parkerede biler til indbakning. Så når beboerne fastholder at ensidig eller skiftevis parkering ikke er en mulighed, er det baseret på fakta. Der er ganske enkelt ikke tilstrækkelig plads.
Et besøg i kvarteret viser beboernes "opfindsomhed" omkring parkering af biler, barnevogne, affaldsbeholdere mm. Men samtidig afslører det også det faktum, at der – af historiske årsager – ikke er taget højde for nutidens behov i udlægningen af matriklerne. Hvem forestillede sig for næsten hundrede år siden, at hver familie havde 2 biler, 4 cykler og tvillinger i barnevogn. Eller 3-4 store beholdere til affaldssortering. Eller ladestandere til el-biler.
Så her på årsdagen for det nye regulativ må vi konstatere, at hensigten med at øge sikkerheden for de svage trafikanter har fejlet i vores område. Vi står tilbage med et valg imellem en nedsat sikkerhed for alle eller en tilbagevenden til den tidligere anvendte praksis. Sidstnævnte er i strid med loven og den ansvarlige embedsmand fra Trafik og Mobilitet har allerede været ude og true med bødeblokken.
Vi har forsøgt at bejle til kommunens velvilje med forslag til alternative løsninger fx skiltning, men bliver mødt af en manglende forståelse af vores problemstilling. De gode hensigter i regulativet kan ikke ændre på vores fysiske rammer, som desværre ikke indeholder plads nok til indførelse af en grusbelagt autostrada, som udelukkende kan anvendes af hunde og veltrænede folk i sikkerhedssko. Lad os dog få mulighed for at udnytte den ledige plads på vores egen matrikel på samme måde, som vi har gjort i de sidste mange, mange år.
Vi opfordrer hermed – igen – til at de enkelte afdelinger i embedsværket kommunikerer indbyrdes og kommer op med en løsning, som tilgodeser borgerne frem for kommunekassen.
