Dans under åben himmel

Danseforestillingen 'Lyden af Porcelæn', med Kuattro Dance Ensemble og Københavns Yngre Strygere opføres under åben himmel ved Næsseslottet til sommer. I dagene op til forestillingen afholdes workshopper for børn og unge, hvor der arbejdes med det at for

HOLTE | Danseforestillingen 'Lyden af porcelæn', bliver til i et kunstnerisk samarbejde mellem Kuattro Dance Ensemble, et internationalt kompagni af unge dansere, og Københavns Yngre Strygere. Koreografien skabes af Ingrid Tranum til spændingsfyldt og smuk musik af Dmitri Shostakovich, som strygeorkestret opfører live dirigeret af Jesper Ryskin.

Forestillingen opføres d. 29. juni-1. juli på Næsseslottet ved Furesøen. Danseforestillingen henvender sig i sit udtryk både til børn og voksne, og opførelsen vil blive en fantastisk totaloplevelse, med dansen og musikken under åben himmel og de smukke omgivelser ved slottet og søen som rammer.

Alle de medvirkende er unge udøvende og/eller skabende kunstnere, og de ser det som en vigtig opgave som unge kunstnere at hjælpe med at bygge bro mellem det klassiske og moderne, og dermed også mellem generationerne. De ønsker med denne forestilling at kunne forene generationerne i en fælles oplevelse.

I forestillingen udforskes fænomenet 'dukke'. Et fænomen, vi alle kender til – uanset alder.

I forestillingen kommer vi tættere på 'dukken', både set udefra og forstået ud fra dukkens egen opfattelse af verden.

Shostakovich' spændingfyldte musiske univers reflekteres i musikken i det komplekse og paradoksale forhold mellem dukkemageren og hans dukke, mellem dukken og det menneske, i hvis billede den blev skabt, og mellem dukken og manden, i hvem dukken oplever sin modsætning, etc.

Nogle af de spørgsmål, der dukker op i forestillingen, er. Hvordan skaber dukken sin egen identitet? Og kan man overhovedet skabe en selvstændig identitet, hvis man er skabt i en andens billede? Og hvad med dukkemageren…. hvorfra stammer hans ønske om at skabe? Og hvilken rolle har dukken for ham? Dukken kan med sit tavse ansigt udfylde tusinde roller på en gang, men det kan det menneske, i hvis billede den er skabt, ikke. Ville en dukke, om virkeliggjort, nogensinde kunne leve op til alt det, den repræsenterer?