Tre elever fra H.C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby er netop kommet hjem fra Fastaval, hvor de vandt en af de største europæiske brætspilskonkurrence Game Rush – byg et brætspil på 48 timer. Anna Alberte Krølner, Lucas Adelhardt Høeg og Elias Daniel Nielsen går alle i 2g. Normalt går prisen til erfarne brætspilsudviklere.
Game Rush er en konkurrence for både erfarne og uerfarne brætspilsdesignere med deltager fra Norden og resten af Europa. Ved konkurrencens start fik de udleveret spilkomponenter i pap og ordet Match. Alle brætspil skulle indeholde et tema og noget mekanik, som spilkomponenterne skal kunne. Ud fra dette skulle de sammensætte det bedste spil gennem en mission.

Clockwork er et samarbejdsspil, hvor hver brik er et tandhjul i et ur, som roterer. Der sidder rustbrikker på dem, som deltagerne skal komme af med ved at matche nogle farvekoder på kortene. Det nye her, at mange af kortene drejer samtidig, så tandhjulene ændres hele tiden. Dette er ikke set før.
Dommer Kåre Torndahl Kjær, som selv udvikler spil, forklarede, at de vandt, fordi der er spændende elementer hvor tema og mekanik klikker rigtig fint sammen. ”Det har stor analysedybde, men som tiden går, så kommer man til nogle tilfældighedselementer, der kan skabe kuk i den, så man ikke går helt i stå. Det er et spil, som helt klart kommer til at banke lidt rust af de gamle brætspilsdesignere.”
Eleverne har fundet sammen via gymnasiets brætspilsklub, fordi de har en fælles hobby her og ønske om at udvikle nye spil. Anna Alberte Krølner forklarer, at hun har spillet brætspil, siden hun var lille. Det er dejligt at kunne give ens glæde videre til andre via det nye spil, så de kan have det sjovt sammen. Ideen er at søge sponsorater til at få produceret spillet næste år.
Steff