Ulf Neitzel,Trydesvej 1, i Lyngby.
Som svar på indlægget fra Alexander H. B. /SFU Lyngby, som ønsker biler væk fra Lyngby Hovedgade til fordel for “liv”, har jeg følgende oplysende kommentar:
1. Med hver bil der ankommer til hovedgaden følger min. ét, op til fem liv (besøgende).
2. Jo mere besværligt det gøres for bilismen at færdes, jo mere søger disse liv andre steder hen for at shoppe, spise, hygge og købe ind.
Lad ikke Lyngby eller hovedgaden ende som en spøgelsesgade. Det vil være trist for livet, butikkerne og restauranterne.
Og så kan man jo glæde sig over, at hver 4. bil der sælges i øjeblikket er en elbil, som ikke belaster lungerne. Luften i hovedgaden er ikke belastet af os.