Bål i Holte Havn

Sankthansaften byder på tale, bål og musik i Holte Havn. Fra 19.00 til 22.00 spiller bandet Swing Friends op til dans, hvorefter der vil være båltale ved socialudvalgsformand i Rudersdal Kommune Jens Bruhn. Traditionen tro vil sankthansbålet blive tændt efter talen, mens midsommervisen bliver sunget.