”Alle børn har brug for at føle sig forstået”

Der er hjemligt hos Ole Kyed, som han sidder der i sin strikkede sweater og hjemmesko i kontoret med de tykke tæpper på Caroline Amalievej. Bag ham fylder en reol med bøger det meste af væggen, og på de omkringstående reoler ligger bunker af rapporter og udgivelser sirligt ordnet. En rød kat uden hale gør opmærksom på sig selv og Ole Kyed rejser sig og lukker den ud.

Siden han blev uddannet cand.pæd.psych ved Danmarks Pædagogiske Universitet i 1977 har han arbejdet med at hjælpe børn. Det har været en livslang interesse. Det der holder ham i gang, og selvom han har utallige bøger og udgivelser bag sig, så har en egentlig forskningskarriere aldrig trukket i ham. For han nyder stadig at give sig tid til at lytte til de børn og voksne, der kommer i hans praksis.

Det er blevet til mange succeshistorier i årenes løb, og han skatter de mange hilsner, der fortsat tikker ind, fra tidligere klienter, for hvem han gjorde en forskel. Voksne der i dag har lykkelige liv og imponerende karrierer, og som stadig husker en skelsættende samtale eller en blød og sød kat fra konsultationen.

Ole Kyed rummer dem alle sammen. De introverte og ekstroverte. Dem med særlige evner og dem med ekstra udfordringer. Dem med diagnoser og dem uden. Han er blevet kaldt mange grimme ting, men det er der som regel altid en årsag til, og det bliver rigeligt opvejet af de kram han også har fået undervejs.

”Alle børn har brug for nogen, der forstår dem, uanset om de har en IQ på 75 eller 135,” siger han, og fremhæver selv tid og evnen til at lytte, som noget af det vigtigste.

Man fornemmer at han selv indeholder en rastløs energi, og i takt med, at han strør om sig med referencer til udgivelser og samarbejdspartnere gennem årene, rejser han sig af og til op og går målrettet hen til en bunke eller en plads i bogreolen og trækker en bog eller pamflet ud.

”Jeg blev selv kaldt for Spørgejørgen, da jeg var barn, og det irriterede mig, men der var så mange spørgsmål, der hele tiden pressede sig på. Min mor var god til at håndtere det. Jeg kan huske, at hun sad og læste H.C. Andersen for mig og min bror på verandaen, og jeg afbrød nok hvert andet minut for at får noget forklaret. Jeg tror min bror var godt træt af mig. Men min mor tacklede det godt. Hun var godt til at svare i et sprog, der passede til min alder.

Politisk handling

Dåbsattesten siger 1945, så Ole Kyed kunne for længst være gået pension, men han kan godt lide sit arbejde, og så er han så stor en kapacitet på sit felt, at der fortsat er bud efter ham fra både ind- og udland.

Han er blandt andet en del af en arbejdsgruppe under undervisningsministeriet, der skal hjælpe med at udvikle et screeningsværktøj til kommunerne, så de lettere kan identificere og hjælpe børn, der er særligt intelligente eller talentfulde.

Han kan ikke udtale sig om det aktuelle arbejde, men allerede i perioden fra 2001-2005 var han med i et forsknings- og udviklingsprojekt i Lyngby-Taarbæk Kommune om skolens møde med elever med særlige forudsætninger.

For når børn har en høj intelligens, kan de opleve udfordringer i skolen, hvor de kan kede sig og miste motivationen, hvis undervisningen ikke udfordrer dem tilstrækkeligt. De kan også have svært ved at socialisere sig med jævnaldrende, fordi de ofte har andre interesser og perspektiver end deres kammerater.

Hvis de udfordringer ikke bliver mødt, kan det føre til skolevægring, og generel mistrivsel hos børnene. Og her understreger Ole Kyed, at intelligens ikke kun handler om akademisk succes, men også om kreative og sociale færdigheder.

I sin praksis på Caroline Amalievej har han mødt hundredvis af børn. En del af dem børn med et særligt talent eller særlige evner.

”Et kendetegn ved de særligt begavede børn er, at de er meget nysgerrige og gerne vil lære, der skal ske noget. De stiller typisk også meget filosofiske spørgsmål. I skolealderen begynder de at føle sig anderledes, og nogle oplever mobning. – Tænk på hvilken enorm indflydelse det har på et barn, der i forvejen er meget reflekterende,” siger Ole Kyed.

Derfor er han glad for at ministeriet nu gør noget for den her gruppe af børn både for deres skyld, men også for samfundets skyld. For det at se det enkelte barn gavner også helheden.

Formålet med undervisningsministeriets projekt er at udvikle tjeklister til screening for høj begavelse i 1. klasse. Målet er, at det skal i anvendelse i 2024.

De elever, som gennem tjeklisterne viser indikation på høj begavelse, skal tilbydes en almindelig anerkendt intelligenstest via Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) eller en tilsvarende funktion i kommunerne.

”Elever med høj begavelse kan have en risiko for at komme i mistrivsel, hvis de for eksempel ikke får undervisning, der passer til deres niveau og tilgodeser deres faglige udvikling. Derfor er der behov for at styrke den tidlige opsporing af elever med høj begavelse, så de får den rette undervisning, så de kan udfolde deres potentiale”, sagde børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye i forbindelse med offentliggørelsen af projektet.

For Ole Kyed er det helt essentielt, at de børn det drejer sig om bliver hørt.

”En af de vigtigst opgaver for forældre og lærere, er derfor at lytte og spørge ind fordomsfrit og nysgerrigt. Det er vigtigt for børn, at de føler sig værdsatte som de er,” siger han.

Men understreger samtidig, at det også er vigtigt at stille krav.

”Talent forpligter. Det er en gave, men den kræver noget. De her børn skal bruges, deres evner skal sætte i spil til glæde for dem selv og for samfundet,” siger Ole Kyed.