Tag bedre fotos af dyr og børn

Foto: Pernille Westh

Nu kan man lære at tage bedre fotos af sine hunde, heste og børn på et minikursus hos en professionel fotograf i det nordlige Lejre, skriver DAGBLADET Roskilde tirsdag.

Den internationale, men også lokale fotograf Pernille Westh står bag en ny workshop i fotografering af hunde på henholdsvis Hvidemosegård ved Kyndeløse og på Egholm Slot den 10. juli.

– I første omgang holder jeg kursus i hunde-fotografering, men den viden, folk får her, kan de også bruge i andre sammenhænge, fortæller Pernille Westh.

Den 48-årige fotograf har selv fotograferet siden den pure ungdom, da hun havde foto-lære i folkeskolen. Siden kom hun i praktik hos en fotograf og tog på kunstskole i mangel af en læreplads. Hun tog fotokurser på Grafisk Højskole og har i fjerne egne fotograferet dyr for store internationale dyreorganisationer og til brug i egne bøger til store og små.

Den første workshop finder sted den 10. juli klokken 10-15, og prisen er 890 kroner med snacks, kaffe og te.

Se mere i DAGBLADET Roskilde tirsdag.