Spritbilist endte på mark

Politiet har sigtet en 24-årig mand fra Kirke Såby for både spritus- og narkokørsel, samt kørsel uden kørekort. Foto: Kenn Thomsen
Politiet har sigtet en 24-årig mand fra Kirke Såby for både spritus- og narkokørsel, samt kørsel uden kørekort. Foto: Kenn Thomsen

En 24-årig mand fra Kirke Såby slap heldigt, da han tidligt lørdag morgen mistede herredømmet over sin bil, påkørte en kantpæl og endte ude på en mark ved Englerup.

Den 24-årige var påvirket af alkohol og narko i svær grad, så han blev anholdt for at få udtaget en blodprøve. Han blev kørt i ambulance til sygehuset til kontrol, men han havde ikke brug for behandling. Han blev løsladt efter en blodprøveudtagelse.

Den 24-årige havde desuden ikke generhvervet sin førerret efter en tidligere frakendelse, så han blev også sigtet for kørsel uden kørekort.

Så der bliver et efterspil for den køretur, når resultatet af blodprøven kommer.