Rasende borger i jobprøvning: Dødstrusler mod arbejdsplads

Foto: Kenn Thomsen
Vestegnens Politi foretager en større aktion, hvor både færdsel, bande mv indgår
Vestegnens Politi foretager en større aktion, hvor både færdsel, bande mv indgår

En borger blev decideret rasende, da denne ringede ind til jobcentret i Lejre Kommune. Borgeren, der var i jobprøvning, talte med en ansat på jobcenteret, og var i den forbindelse så stærkt oprevet borgeren fremsatte dødstrusler.

Det skriver DAGBLADET Roskilde.

Borgeren fremsatte overfor jobcenterets medarbejder trusler på livet mod en person, som var på jobtilbuddet.

Midt- og Vestsjællands Politi blev efter samtalen alarmeret af jobcenteret i Lejre Kommune, hvorefter politiet forsøgte at finde frem til den navngivne borger – for at få hans forklaring i sagen, herunder hvad årsagen til truslerne skyldtes.

Politiet fik ikke kontakt til borgeren, men søger ham fortsat. Efter at politiet har talt med borgeren, bliver der taget stilling til, hvad der videre skal ske i sagen.