Julelotteriet mangler sælgere i Lejre

Kun én forening i Lejre har meldt sig til salg af Børnehjælpdagens salg af lodder.

Julelotteriet mangler sælgere i Lejre

Man kan tjene gode penge som forening ved salg af lodder til julelotteriet. Foto: Børnehjælpsdagen

Der bliver langt mellem sælgerne af Børnehjælpsdagens traditionsrige Julelotteri i Lejre. Kun én eneste forening i hele kommunen er tilmeldt, oplyser Børnehjælpsdagen.

Lotteriet er ramt af den aktuelle internationale krise, foreningsdøden under coronapandemien og nu også inflationen. Men der er gode penge at tjene til fælleskassen for friske foreningsbørn, skoleelever og medlemmer af klubber, som tilmelder sig lotteriet.

Salget af skrabelodderne er en grundsten i mange foreningers, skoleklassers og klubbers fælleskasse – og i Børnehjælpsdagens muligheder for at hjælpe anbragte børn, som organisationen har gjort igennem snart 120 år.

Hundredvis i Lejre

– Indtjeningen fra Julelotteriet satte rekord i 2019. Siden er det desværre gået ned ad bakke af årsager ude af vores kontrol. Men vi er optimister. Vi er jo en del af børnenes sikkerhedsnet, og vi svigter ikke. Men vi har akut brug for flere lotterisælgere. Velgørenhedslotterierne er vigtige for vores økonomi," siger lotteri- og administrationschef Kenneth Tingberg.

Børnehjælpsdagen hjælper hundredvis af anbragte børn i Lejre

Børnehjælpsdagen hjælper hundredvis af anbragte børn og sårbare unge i og fra Lejre hele året, og ingen glemmes i tiden op til jul.

Organisationen afholder julefester landet over med gaver og godter. Festerne og andre tiltag løftes af indtjeningen fra velgørenhedslotterierne. De bedst sælgende foreninger tjener over 100.000 kroner til fælleskassen og giver samtidig et tilsvarende beløb til Børnehjælpsdagens hjælpearbejde.

Frem til årsskiftet

– Hver gang telefonen ringer, og der bliver bestilt julelodder, jubler hele kontoret. Børnehjælpsdagen er en lille hjælpeorganisation, som er mere påvirket af konjunkturer end de store organisationer. Men vi har en vigtig sag, en kæmpe rækkevidde og en dedikeret medarbejderstab, som i år må række ekstra ud mod både vores tilbagevendende sælgere og nye foreninger, skoleklasser og sportsklubber, som vil tjene penge til fælleskassen, siger direktør Ina Thorndahl.

Børnehjælpsdagen er en del af de anbragte børns netværk og alle de trænere, lærere, forældre og frivillige ledere, som koordinerer lotterisalget over hele Danmark, er en del af Børnehjælpsdagens netværk. Organisationen hjælper op mod 10.000 anbragte børn og udsatte unge hvert år.

Julelotteriet bliver solgt i perioden frem til den 31. december 2022 af børn og unge, der er tilknyttet en forening, idrætsklub eller skoleklasse. Et skrabelod sælges for 30 kroner, heraf går 14 kroner til foreningen, klubben eller klassen.

16 kroner går til Børnehjælpsdagens arbejde med anbragte børn og udsatte unge i Danmark. Tilmelding som lodsælger kan ske på www.bhd.dk/lotterier