Gospel med Sampson i kirke og biograf

Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
James Sampson optræder med Copenhagen Gospel Quartet i Herslev Kirke og Kosmorama i Skælskør. Foto: Jens Wollesen
James Sampson optræder med Copenhagen Gospel Quartet i Herslev Kirke og Kosmorama i Skælskør. Foto: Jens Wollesen All rights reserved! Jens Wollesen +4520471563

Herslev/Skælskør: Amerikanske James Sampson blev landskendt i Danmark, da han i 2001 vandt konkurrencen »Stjerne for en aften« på DR.

Siden da har han levet af sin stemme, der som barn skaffede ham en plads i koret Children of the World, hvor 3000 gik til optagelsesprøve om 50 pladser.

I 1999 fulgte han med sin kone Evy til Danmark og har boet her lige siden. I årene efter »Stjerne for en aften« har han udgivet albums, deltaget i Dansk Melodi Grand Prix og stillede op i sidste års udgave af »Vild med dans«.

I den kommende tid kan han opleves som sanger igen sammen med Copenhagen Gospel Quartet, der giver koncerter i Herslev ved Roskilde og Skælskør.

Copenhagen Gospel Quartet er udsprunget af samarbejdet i det professionelle gospelkor Gunnertoft Gospel Singers, hvor de alle synger med. Kvartetten tager udgangspunkt i den traditionelle gospel, og repertoiret suppleres med både nye sjælfulde fortolkninger af salmer og ny gospelmusik.ahn

James Sampson og Copenhagen Gospel Quartet

31. januar kl. 16

Herslev Kirke, Herslev Bygade 6, Herslev

25. februar kl. 19.30

Kosmorama, Algade 15, Skælskør