Lige før coronaen begyndte at hærge i begyndelsen af 2020, rejste Sam Jedig fra Kirke Sonnerup til det sydlige Spanien, til Sierra Nevada området.
Med sig havde han en åben kube på knap en meter på hver led, lavet af kobberbeklædt aluminimum. Den tog han over hovedet og gik indeni – 25 kilometer på små stier op ad et bjerg, til det højeste punkt af Sierra Nevada.
– Det var en kæmpe udfordring for mig. Jeg ville udfordre mig selv – jeg ville ud af mit eget værk og blive en del af omgivelserne, og samtidigt være i værket, fortæller han.
Og det blev sandelig en udfordring. Man må lide for kunsten og afprøve sig selv på nye måder. Sam Jedig fik ondt i skuldre og ryg, men op kom han.
– Med et simpelt greb kan man variere – jeg kunne stille kuben fra mig, beklæde den med plastic, når det regnede og være inde i den som i en hule, bære den over mig. På den smalle sti mødte jeg personer, som stivnede – hvem træder til side? erindrer Sam Jedig.
– Det er ekstremt at bruge værket på den måde. Jeg skulle også overkomme min generthed. Jeg mødte en mand; vi gik langsomt hen mod hinanden, og han spurgte, hvad jeg havde gang i, fortæller han.
Det blev til mere og mere i det sydlige Spanien. Sam Jedig gik også gennem byen Almeiras gågade med kuben. Nogle gange trak han den, andre gange gik han inden i den. Nogle gange mødte han en fremmed, som han inviterede med ind i kuben. Han kastede den ned ad bjergsider, plantede den andre steder…
Hvad var det dog for en mærkelig mand, der gik med sådan en rejseledsager? Overalt, hele tiden? Når han besteg bjerge, når han handlede ind, når han gik ud i havet…Snart fik han tilnavnet “cube man”.
Associated Press, verdens største nyhedsbureau, fik øje på ham. Det blev til en video. En udsendt fra bureauet fulgte ham en hel dag, blandt andet i området Cabo de Gata, hvor noget af Ringenes Herre engang blev indspillet.
– Videoen blev set af næsten en million mennesker på 20 kanaler verden over, beretter Sam Jedig.
– Det er klart, at omgivelserne påvirker, hvordan jeg iscenesætter kuben. Naturelementerne bliver en del af værket. Jeg laver performance art, og kombinerer det med land art. Og i virkeligheden er det også konceptkunst, for det er en idé, jeg gennemfører, forklarer han.
Sam Jedig har sit Galleri Stalke i Kirke Sonnerup, hvor der står flere af hans kuber rundt om på markerne. For ham har det altid handlet om at afsøge og skubbe grænser. Også dengang, han havde sit succesrige galleri i København, hvor han blandt andet fik en ung eksperimenterende kunstner, Olafur Eliasson i sin stald – i dag en verdensberømt kunstner.
Sam Jedig er nu i 60’erne, men han har på ingen måde mistet sin energi fra dengang. Én ting er galleriet, hvor han har udstillinger – en anden er ønsket om at ny-definere grænsen for, hvad et kunstgalleri er. At trække kunsten ud af sig selv, som han har sagt. Tage rammen ud af rammen.
Det er sandelig lykkedes med hans kuber. Beboerne i og omkring Sonnerup kender dem, og det er muligt, at nogle stejlede lidt over de første kuber, der blev sat ud i markerne. I dag er de vartegn for byen.
– I starten af 80’erne opstod street art – kunsten flyttede nye steder hen, og man kunne møde den uden for gallerierne, fortæller Sam Jedig.
Han var fortsat aktiv i sit galleri, der i 2006 flyttede til Sonnerup, men han eksperimenterede også med det flytbare kunstrum.
Kuben som hans foretrukne projekt opstod. I 2006 fik han en fast kube stillet op på Island med udsigt til vulkanen Hekla, og i dag er Sam Jedigs kuber at finde i mange lande rundt om på globen, senest på Madeira.
Kuberne findes ude i naturen mange af de steder. For eksempel tre store i en norsk nationalpark. Og nær Karlskrona i Sverige står der 50 kuber i en stor skov – spredt rundt i skoven blandt stammer, og nogle steder langt oppe i træerne. Plus 15 kuber i Brakneåen.
Sam Jedig har selv et domicil der med et værksted, og skovejeren har givet grønt lys til kuberne, hvor én er beklædt med mos, en anden med lav, så de er blevet levende! I alt 120 kuber skal det ende med…
– Jeg bruger hele skoven som legeplads, smiler Sam Jedig.
Kongstanken er, at galleriet bringes ud til folk, i stedet for omvendt.
Kuberne i og omkring Kirke Sonnerup har det med at vandre i landskabet, når en storm rammer, som Malik fornylig. For ikke så længe siden vandrede to af dem i blæsten helt til Ejby; Sam Jedig fulgte med, og han havde hele tiden kontrol over, hvor de vandrede hen. de endte i vandet.
– Når jeg ikke er her mere, vil mange af de kuber være her endnu. Aluminimum forgår ikke. De vil fortsætte med at interagere med deres omgivelser, siger han.
Sam Jedig mener, at han er den eneste i verden, der flytter kuber rundt og bruger kuben på den måde i levende land art.
Og hans yndlingsobjekt er egentlig et paradoks. For der findes intet så firkantet og regelret i den organiske natur som netop en kube. Når den bringes ud i samfundet og naturen, skaber den kontraster og interaktion.
– Kunstværket skabes i mellemrummet mellem kuben og omgivelserne og i folks reaktioner, som aktiverer værket, fastslår han.
– Det har været min kamp som kunstner at lave noget, som ingen andre gjorde. Som udfordrer mig så meget, at jeg får noget tilbage. Jeg har ikke lavet noget bedre end dette værk, som bliver en del af virkeligheden uden at være på museum, forklarer Sam Jedig.
Kube performance land art’en er dog et feinschmecker projekt. Sam Jedig tjener ikke noget på det. Han er stadig i kube-laboratoriet, som han siger.
Omsætningen får han på sit galleri, der stadig er aktivt. Imens har Sam Jedigs kubeprojekt 16.000 følgere på Instagram, hvoraf mange er kunstnere fra hele verden.
Derhjemme har han op mod 12.000 fotos, mange af dem æstetisk fantastiske og tankevækkende, af kuber i utallige situationer, farver og omgivelser.
– I coronatiden er mit værk vokset i nye retninger, og det er blevet en kæmpe mulighed for at prøve at vise, hvad man kan bruge socialt på en helt ny måde! smiler Sam Jedig – som i øvrigt laver alt selv – fra byggeri af kuberne til fotografering og videos af projektet.
– Hver dag står åben. Og det er en fantastisk oplevelse, siger Sam Jedig. Kubeeventyret er langt fra slut.
Sam Jedig mener, at han er den eneste i verden, der flytter kuber rundt og bruger kuben på den måde i levende land art.
Og hans yndlingsobjekt er egentlig et paradoks. For der findes intet så firkantet og regelret i den organiske natur som netop en kube. Når den bringes ud i samfundet og naturen, skaber den kontraster og interaktion.
– Kunstværket skabes i mellemrummet mellem kuben og omgivelserne og i folks reaktioner, som aktiverer værket, fastslår han.
– Det har været min kamp som kunstner at lave noget, som ingen andre gjorde. Som udfordrer mig så meget, at jeg får noget tilbage. jeg har ikke lavet noget bedre end dette værk, som bliver en del af virkeligheden uden at være på museum, forklarer Sam Jedig.
Kube performance land art’en er dog et feinschmecker projekt. Sam Jedig tjener ikke noget på det. Han er stadig i kube-laboratoriet, som han siger.
Omsætningen får han på sit galleri, der stadig er aktivt. Imens har Sam Jedigs kubeprojekt 16.000 følgere på Instagram, hvoraf mange er kunstnere selv fra hele verden.
derhjemme har han op mod 12.000 fotos, mange af dem æstetisk fantastiske og tankevækkende, af kuber i utallige situationer, farver og omgivelser.
– I coronatiden er mit værk vokset i nye retninger, og det er blevet en kæmpe mulighed for at prøve at vise, hvad man kan bruge socialt på en helt ny måde! smiler Sam Jedig – som i øvrigt laver alt selv – fra byggeri af kuberne til fotografering og videos af projektet.
– Hver dag står åben. Og det er en fantastisk oplevelse, siger Sam Jedig – kubeeventyret er langt fra slut.
