Natten til lørdag brændte en fælles-carport for beboerne på ved Ebbemosen i Ejby voldsomt. Også en bil gik op i flammerne; den bliver næppe funktionsdygtig igen.
Meldingen til brandvæsenet gik ud klokken 01.22. Da indsatslederen ankom, brændte halvdelen af carporten og en bil kraftigt. En anden bil, der var parkeret i carporten, fik indsatslederen kørt ud, inden ilden fik fat i bilen.
Lejre Brandvæsen slukkede carport og bil med flere strålerør, men det var umuligt at redde et redskabsskur, og halvdelen af carporten udbrændte. Den ene bil blev også svært brandskadet.
Brandårsagen er endnu ukendt. De fremmødte politifolk skal nu se på sagen.