Amazing Grace er et band fra København, der spiller og synger spirituals og gospel i jazzens tonesprog. Orkestret består af seks erfarne jazzmusikere, herunder Ole Kock Hansen på klaver og den unge, talentfulde Kira Martini på sang. Og søndag den 5. februar fra klokken 16 kan de opleves i Osted Kirke.
Bandet har siden 1996 afholdt mange hundrede kirkekoncerter i Danmark, Sverige og Nordtyskland. En koncert med Amazing Grace er glad, livsbekræftende, rytmisk musik med solo- og fællessang.
Bandet består af Kira Martini, sang, Ole Kock Hansen, piano, Verner Thomsen, klarinet og tenorsax, Børge Ehler, basun, Ida Hvid, kontrabas og Henrik Lund, trommer. Læs mere om musikerne og bandet på deres hjemmeside www.amazing-grace.dk
Det er menighedsrådene ved Osted og Allerslev kirker, der arrangerer koncerten. Der er gratis adgang og alle er velkomne.
