10 glade Lottospillere vandt endelig på deres system

10 glade anpartshavere af et mangeårigt Lotto-system i Hvalsø har tilsammen vundet 2.666.666 kroner på lørdagens trækning.

Det beretter DAGBLADET Roskilde om onsdag. Det er ikke hver dag, at indehaveren af Ellegaard's, Berit Ellegaard kan sætte en stander ud på Hovedgaden, hvor der står, at der her er vundet 2,6 mio. kroner. Faktisk er det aldrig sket før i de seks år, hun har haft forretningen.

Blandt de 10 anpartshavere af systemet, som spilles uge efter uge, er der nogen, der har været med fra begyndelsen for 15-17 år siden. Og nu er der endelig gevinst.

– Folk her i byen synes, det er fedt. Især fordi 10 får glæde af pengene i stedet for blot én, beretter Berit Ellegaard, der selv er én af anpartshaverne.

Læs mere i DAGBLADET Roskilde onsdag.