Unge tog farlige »frimærker«: Blev kørt på skadestuen i ambulance

Ny bemaling på Region hovedstadens ambulancer, her foran skadestuen på Hillerød Hospital.
  021009 Foto: Allan Nørregaard
Ny bemaling på Region hovedstadens ambulancer, her foran skadestuen på Hillerød Hospital. 021009 Foto: Allan Nørregaard

Fredag aften klokken 23.06 blev Midt- og Vestsjællands Politi kaldt ud til en industrihal på Tangmosevej i Køge, hvor et optræk til slagsmål blandt nogle unge havde fået en forældre til at kontakte politiet.

På stedet blev patruljen mødt af en gruppe unge, som var »høje«, og politiet formodede, at der var sket efter at have indtaget såkaldte LSD-»frimærker«. Politiet beskriver, hvordan flere af de unge ikke var orienterede i tid og sted, og man vurderede, at en 18-årig mand fra Ishøj og en 17-årig ung mand fra Skodsborg var så påvirkede, at det var nødvendigt at tilkalde en ambulance for at sende de to unge til behandling på et sygehus.

Ingen af de to unge var i ifølge politiet i livsfare, men havde dog brug for lægeligt tilsyn. Politiet advarer imod at indtage de såkaldte »frimærker«, da der kan være tale om kraftigt virkende hallucinerende stoffer, som er sundhedsskadelige.