Tysk bægerklang i Bjæverskov

Fredag aften var Skovbohallen omdøbt til Bjæverskov Stadthalle.

For tredje gang dannede hallen rammen om: " Bierfest aus Bjæverskov ", og for tredje gang blev det en stor succes. 636 tyrolerklædte " Anton'er og Heidi'er ", sørgede sammen med orkestret Topseven for en forrygende aften.

Bierfesten til næste år – med Topseven – afholdes fredag 14. oktober. Bemærk dog at den næste halfest i Skovbohallen allerede er lørdag 9. april, hvor den traditionsrige forårsfest løber af stabelen for 37. gang. Til forårsfesten bliver det et andet jysk orkester, der skal stå på scenen, nemlig " 6feet / TipTop Nonstop«.