Smukke veteranbiler gav udfordringer

Foto: Jens Wollesen

Køge: Det perfekte sommervejr og udsigten til gode tilbud og flotter veteranbiler trak masser af folk til Køge centrum, da der fredag aften var aftenåbent, som var arrangeret af Køge Handelsstandsforening. Faktisk så mange folk og biler, at det i en halv times tid udviklede sig lettere kaotisk, fortæller aktivitetschef Vicky Dong Jensen.

– Vi var faktisk lige ved at drukne i vores egen succes. Fra klokken 18.15 til 18.45 måtte jeg sende frivillige hen til Brogade og Vestergade for at dirigere trafikken. Til næste år vil vi muligvis søge om at få lukket Torvet for trafik, så det kun er veteranbilerne, der kommer ind, siger aktivitetschefen.

Køge Handelsstandsforening havde lavet aftale med veteranbilsklubben Kør til Køge, der stillede med cirka 50 flotte køretøjer, men rygtet var nået vidt omkring og endnu flere dukkede op til arrangementet.

– Jeg snakkede med en familie, der var kommet i deres veteranbil helt fra Kolding, fortæller Vicky Dong Jensen

Her er nogle af de indtryk, DAGBLADETS fotograf Jens Wollesen fangede i bymidten fredag aften.hef