Skidt dag for HB Køge

Foto: Anders Ole Olsen, Anders Kamper
HB Køge møder lørdag Fremad Amager.
HB Køge møder lørdag Fremad Amager. Fotograf : Anders Ole Olsen / Sjaellandske Medier.

HB Køge har ikke vundet to kampe i træk siden november sidste år under Morten Karlsen.

Efter onsdagens udesejr over FC Helsingør er chancen der denne lørdag eftermiddag i Køge, hvor Fremad Amager er gæster.

Desværre for træner Auri og hans hold er det ved at endte galt, for allerede efter et minut og 29 sekunder scorede Fremad Amager, da Olakule Junior Olusegun snød HB Køges Frank Assinki i en duel, og foran mål kom Pierre Larsen til ved forreste stolpe og sendte bolden ind bag Oskar Snorre fra en spids vinkel. 0-1.

HB Køge skulle lige ryste den start af sig, men knap var det sket, før gæsterne scorede igen. Oskar Snorre reddede først en afslutning, riposten endte hos evigt farlige – og den tidligere HB Køge-spiller – Kristoffer Munksgaard. 0-2.

HB Køge trykkede siden godt på, men havde svært ved at skabe chancer, og Fremad Amager var nærmest farlig hver gang i feltet med lige-ved-og-næsten nogle gange.

HB Køge kommer bedst ud fra pausen og har Fremad-feltet belejret nogle minutter med fine muligheder, hvor Fremad forsvarer sig desperat.

Gæsterne spiller sig ud af presset, og efter 70 minutter kommer Kristoffer Munksgaard fri i venstre side og hamrer 3-0 ind, mens Wørts er på mellemhånd i opdækningen.

Auri forsøger med flere udskiftninger, men de tilfører ikke meget denne dag, der absolut ikke er en af de bedste for holdet mod et godt hold fra Amager.

De sidste minutter kommer der ikke meget ud af for nogen af holdenes vedkommende.

Med resultatet af lørdagens kamp lyder HB Køge sæsonstart således: Sejr, nederlag, sejr, nederlag, sejr, nederlag.