Rektoren tager afsked med gymnasiets “landsby”

PENSION: Rektor Peter Schiødt går på pension efter godt 13 år på Køge Gymnasium, men den 64-årige roskildenser kommer næppe til at kede sig fremover, for hans bruttoliste er lang og fyldt med idéer til, hvad han nu kan kaste sig over. Interessefeltet spænder bredt, og blandt mulighederne er både organistuddannelse, programmering og et øget engagement i Dansk Flygtningehjælp.

Rektoren tager afsked med gymnasiets “landsby”
<p>Med omkring 120 medarbejdere og et budget på 90 millioner kroner er Køge Gymnasium en temmelig stor virksomhed i lokalområdet, men på samme tid er det også et lille lokalsamfund, hvor mange mennesker har en stor del af deres hverdag. Rektor Peter Schiødt fortæller, at han ynder at tænke på Køge Gymnasium med sine omkring 1200 elever og lærere som en lille landsby, hvor alle har deres hverdag og daglige gøremål, og hvor udfordringerne løses i fællesskab.</p>