Økonomien bløder i Lejerbo: Huslejestigninger truer

Cirkelhuset i Køge er en af afdelingerne i Lejerbo Køge Bugt, som i øjeblikket har økonomiske problemer. Det skyldes blandt andet store udgifter til vedligeholdelse. Foto: Kim Rasmussen
Cirkelhuset i Køge er en af afdelingerne i Lejerbo Køge Bugt, som i øjeblikket har økonomiske problemer. Det skyldes blandt andet store udgifter til vedligeholdelse. Foto: Kim Rasmussen

Der er røde tal i budgetterne hos flere afdelinger under Lejerbo Køge Bugt, hvor der er tale om budgetoverskridelser i millionklassen. Det fastslår en ny gennemgang af boligorganisationens økonomi.

Situationen bekymrer forvaltningen i Køge Kommune, som har fået revisionsfirmaet BDO til at kigge nærmere på regnskaber og budgetter.

Det uvildige tilsyn peger på væsentlige budgetoverskridelser, som blandt andet skyldes flere år med store udgifter til vedligeholdelse og manglende opsparing. Lejerbo Køge Bugts blødende budgetter har skabt politisk bekymring.

– Det er alvorligt, for der er blandt andet tale om forkert bogføring. Der er ingen tvivl om, at Lejerbo Køge Bugt har nogle udfordringer, siger borgmester Flemming Christensen (K).

Lejerbo Køge Bugt erkender, at de økonomiske problemer skal tages alvorligt.

– Vi ser selvfølgelig alvorligt på det, og det er noget, vi skal tage seriøst. Derfor har vi sat mange ressourcer af for at gøre noget aktivt i den her situation, siger Jeanette Larsen, der er souschef i Forvaltningsgruppe Storkøbenhavn under Lejerbo.

Den skrantende økonomi kan i sidste ende betyde, at mange beboere hos Lejerbo Køge Bugt skal betale mere i husleje.

Læs mere i DAGBLADET Køge torsdag den 28. december.