Nyt center vil vække elevernes appetit på naturfag

CP Kelco BioTech Education Center skal være med til at fange de unges interesse for fag som fysik og kemi. Onsdag blev det formelt indviet, og de første skoleklasser indtager allerede centret i næste uge

Nu indtager skoleeleverne lokal virksomhed
Foto: Jørgen Chr. Jørgensen

UDDANNELSE Ambitionerne er tårnhøje i det nye undervisningscenter, der blev indviet onsdag eftermiddag hos Ll. Skensved-virksomheden CP Kelco, og som efter planen fremover skal være ramme om undervisning for i første omgang elever fra Køge Kommunes grundskoler og senere måske også elever fra områdets ungdomsuddannelser.