Der venter givetvis en både stor overraskelse og glæde, når en borger forhåbentlig inden længe indser, at han eller hun er nybagt Lottomillionær.
Tirsdag eftermiddag oplyser Danske Spil således, at man fortsat ikke har hørt fra den person, der lørdag vandt hele 8,9 millioner skattefrie kroner og dermed blev årets anden vinder af førstepræmien i Joker.
Vinderen havde købt sin kupon i SuperBrugsen i Bjæverskov, og den heldige vinder kan nemlig nu kalde sig mangemillionær efter at have ramt plet på de syv helt rigtige tal i Joker. Joker er et tillægsspil i Lotto, der kan tilkøbes for 10 kroner per kupon.
Der var ingen vinder af hovedpræmien i Lotto for tredje uge i træk. Næste uges pulje stiger derfor til hele 16 millioner kroner.
I en pressemeddelelse fra Dansk Spil lyder det fra adm. direktør i Danske Lotteri Spil, Malene Mølgaard:
– Det er en stor glæde at være med til at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge. Vinder man et større beløb hos os, bliver man tilbudt særlig rådgivning, så vi sikrer, at man får en god start på livet som millionær – eller mangemillionær, udtaler Malene Mølgaard.