Køge: Med så forskellige materialer som gamle sko, garn og industrifacader gav en stor gruppe kunstnere Køge en ansigtsløftning i weekenden.
Den største koncentration af by-kunst var samlet i det nye fritidsområde "Tidsrummet", der ligger klemt mellem nedlagte industribygninger på Søndre Havn. Det ny-anrettede flisområde er tænkt som en legeplads, et pusterum på vej til stranden, eller måske bare et sted at være med til at spinde en fantastisk historie om træernes hemmelige liv i Køge.
– Kan i se træerne her? Ja de her to. Det er næsten ikke til at se det, men de marcherer. De er på vej op til rådhuset med en skriftlig klage. Hvis I ser godt efter det, så kan i se, hvordan de tramper afsted. Og her, her er der to træer, der kysser hinanden. I kan måske se det ene er lidt større end det andet. Det er hannen, sagde multikunstneren Christofer Krarup, der gennede en gruppe af små-generte mennesker rundt på området med en stor håndøkse.
Godt 25 personer blev statister i Krarups frit fabulerende fortælling, der involverede alle sanserne. Christofer Krarups tilgang til de nye rekreative områder er et godt eksempel på tanken bag projektet, forklarer lederen af KØS billedskole, Kit Kjærbye, der også legede med.
– Han er et godt eksempel på, hvad vi fra KØS og Køge Kyst ønsker at opnå. Vi tager udgangspunkt i noget bestående og drejer det, så man tvinges til at forholde sig sin hverdag på en ny måde. Det er et sted for lige dele leg og læring, hvor der er mulighed for nye erkendelser i nye fællesskaber, forklarer hun, mens Christofer Krarup fortæller videre på sin specielle stream-of-conscience facon.
– Jorden roterer hele tiden. Det er et under, vi ikke er kastet af endnu. Godt nogen opfandt tyngdekraften. Det er derfor, det er vigtigt at være. At være til stede. I Tidsrummet og ellers. Vi skal sanse verden og hinanden og vi skal smage på jorden, sagde Christofer Krarup og trak sit publikum over til en gruppe nysåede blomsterbede med sugerør.
Én efter én gik publikum på knæ foran blomsterkummerne og indtog blindt og tillidsfuldt, hvad end kunstneren havde placeret for enden af sugerøret. Hvad jorden egentlig smagte af, var der lige så mange holdninger til, som der var deltagere i showet.
– Det smager af… Det smager af Pesto?, sagde fotografen Leah Kristensen spørgende, men hun fik aldrig et svar.
For Christofer Krarup var allerede gået videre til en ad-hoc koreograferet danseforestilling.
– Og så én, to, tre, fire, fem, seks, syv, otte. Den vej, den vej, den vej, den vej. Er i med? Godt. Så kører vi.
Og sådan gik dagen i "Tidsrummet"
