Mandag formiddag bliver en 42-årig mand fremstillet i grundlovforhør og sigtet for butikstyveri.
Søndag klokken 14.22 blev den 42-årige mand anholdt, da han igen inden for kort tid blev taget for at stjæle i Coop365 på Ivar Huitfeldtsvej i Køge. Han blev stoppet ved udgangen med en flaske vin i bukselinningen og en pose vejsalt, som han ikke havde betalt for til en samlet værdi af 72 kroner. Da personalet ville tilbageholde ham, blev han voldsom, så politiet kørte hurtigt til stedet, hvor han blev anholdt og taget med til politistationen.
Manden er uden fast bopæl.
Han bliver mandag formiddag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han vil blive sigtet for i alt fire butikstyverier i Midt- og Vestsjællands Politikreds begået i Netto i Ringsted og i Super Brugsen i Roskilde i marts måned. I alle tilfælde havde den 42-årige stjålet øl, vin eller spiritus. Han har desuden flere uafgjorte sager om butikstyverier i andre politikredse og er tidligere dømt for butikstyveri.