KØS-direktør til Glyptoteket

Foto: THOMAS OLSEN
©TON 270511
  KUNSTMUSEET KØS HAR FÅET PRIS FOR KUNST I DET OFFENTLIGE RUM - CHRISTINE BUHL ANDERSEN
©TON 270511 KUNSTMUSEET KØS HAR FÅET PRIS FOR KUNST I DET OFFENTLIGE RUM – CHRISTINE BUHL ANDERSEN ©THOMAS OLSEN SJÆLLANDSKE MEDIER

Nuværende direktør på KØS i Køge, Christine Buhl Andersen, skal være ny direktør for Glyptoteket fra 1. marts 2017. Hun forlader dermed stillingen som direktør for KØS – Museum for kunst i det offentlige rum.

Bestyrelsesformand hos Glyptoteket, Karsten Ohrt, er meget glad for valget.

– Med Christine Buhl Andersen får Glyptoteket en visionær og erfaren direktør, der kan sætte yderligere skub i den positive udvikling, museet gennemgår.

Museumsdirektør Christine Buhl Andersen glæder sig også meget til de nye udfordringer.

– Glyptoteket er en juvel med en kunstsamling og en faglig viden i absolut verdensklasse. Jeg kan ikke forestille mig en mere udfordrende og betroet opgave end sammen med museets medarbejdere at skulle åbne Glyptotekets rigdomme yderligere mod verden og dermed arbejde videre på at udfolde Carl Jacobsens oprindelige vision, fortæller hun.

Hun har siden 2007 været direktør for KØS – Museum for kunst i det offentlige rum.