Kaldte politiet »bøsserøve«: Mand sigtet for ulovlig droneflyvning

Niki Danvad med sin drone.
  120713 Foto: Allan Nørregaard
Niki Danvad med sin drone. 120713 Foto: Allan Nørregaard

Tirsdag aften klokken 17.57 kørte politiet til Duehusvej i Bjæverskov på grund af en anmeldelse om flyvning med en drone, der blev styret hen over husene i området.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til DAGBLADET Køge.

Man fik her kontakt til en 35-årig mand fra Bjæverskov, der blev sigtet for overtrædelse af luftfartslovgivningen på grund af flyvningen med dronen uden tilladelse. Han fik indskærpet reglerne og var i øvrigt stærkt utilfreds med politiets indgriben.

Han udtrykte sin utilfredshed ved at kalde politifolkene for »bøsserøve«. Dette medførte så yderligere en sigtelse for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om fornærmelig tiltale af en offentlig myndighed. Den 35-årige kan således forvente at høre nærmere fra politiet, når sagerne skal afgøres.