Under arbejdet langs banen var arkæologerne meget tæt på Teaterbygningens fundament. For at undgå udskridning af jorden arbejdede de i en såkaldt »krings verbau«, hvor de sammen med entreprenøren rykkede frem stykke for stykke.
Foto: Museum Sydøstdanmark
Arkæologerne fra Museum Sydøstdanmark har endevendt et udsnit af området fra Køge Station, bag Teaterbygningen og ned til Jernbaneoverskæringen.
Foto: Torben Thorsø
Her er Majken Ryeholm Etheridge ved at registrere nogle af de mange fund, som den gamle brønd gemte på.
Foto: Torben Thorsø
Arkæologerne har fundet en hel kasse med forskelligt u0026quot;affaldu0026quot; fra 1600-tallet.
Sammen med potteskår og klinker fandt de også en gammel barnesko i læder, da de gennemgik fundene i den gamle brønd.
Foto: Museum Sydøstdanmark
Her kan man se den velbevarede træspand fra brønden. Den er dog »åbnet op«, og midt i kan man se spandens bund, der er faldet ind, da den i sin tid blev dækket ind.
Foto: Museum Sydøstdanmark
På et af de store stykker fra en gammel tallerken kan man se en meget velbevaret tegning, som arkæologerne stadig arbejder på at tyde. Den er nemlig ikke helt typisk for fund fra datiden.
Foto: Museum Sydøstdanmark
På området lige syd for jernbaneoverskæringen har arkæologerne også fundet spændende ting. Her fandt man et velbevaret kidtpibe-hoved, der gemmer på bemærkelsesværdige detaljer. Piben er dekoreret med motiver, der viser Prins Willem IV af Oranien med sin familie. Der ses to medaljoner på hver side af piben; i den ene ses Willem IV af Oranien (1711-1751) i en tidstypisk mandsdragt, og med hvad der må være et scepter og et verdensæble i hænderne, begge symboler på hans kongelige status. På den anden medaljon ses hans hustru Prinsesse Anna van Hannover (1709-1759) med deres søn Willem V (1748-1806) på skødet. På den modsatte side af pibehovedet ses våbenskjoldet for fyrstehuset Oranien flankeret af to stående løver. Under pibens fod ses et stort D med en krone over, et mærke, der fortæller, at piben blev produceret i Gouda. En sammenligning med piber med et lignende motiv daterer dette pibehoved til omkring år 1750, og den blev efter alt at dømme produceret af Jan Van Leeuwen, en pibemager fra Gouda, som er tilskrevet mange pibehoveder med enten identisk eller lignende motiv.
Foto: Museum Sydøstdanmark
På området lige syd for jernbaneoverskæringen har arkæologerne også fundet spændende ting. Her fandt man et velbevaret kridtpibe-hoved, der gemmer på bemærkelsesværdige detaljer. Piben er dekoreret med motiver, der viser Prins Willem IV af Oranien med sin familie. Der ses to medaljoner på hver side af piben; i den ene ses Willem IV af Oranien (1711-1751) i en tidstypisk mandsdragt, og med hvad der må være et scepter og et verdensæble i hænderne, begge symboler på hans kongelige status. På den anden medaljon ses hans hustru Prinsesse Anna van Hannover (1709-1759) med deres søn Willem V (1748-1806) på skødet. På den modsatte side af pibehovedet ses våbenskjoldet for fyrstehuset Oranien flankeret af to stående løver. Under pibens fod ses et stort D med en krone over, et mærke, der fortæller, at piben blev produceret i Gouda. En sammenligning med piber med et lignende motiv daterer dette pibehoved til omkring år 1750, og den blev efter alt at dømme produceret af Jan Van Leeuwen, en pibemager fra Gouda, som er tilskrevet mange pibehoveder med enten identisk eller lignende motiv.
Foto: Museum Sydøstdanmark
Bag Teaterbygningen har arkæologerne fra Museum Sydøstdanmark fundet de meget velbevarede rester af en gammel brønd – og som en ekstra gevinst var den fyldt med kakler, potteskår og andet affald, da den på et tidspunkt er blevet fyldt op.
– Brønden var bygget af træ, der er meget velbevaret i Køges våde undergrund – og nederst i brønden fandt vi faktisk den træspand, der er brugt til at få vandet op med. Den er måske faldet i brønden på et tidspunkt og så har man dækket den til, fortæller arkæolog Majken Ryeholm Etheridge.
Arkæologerne har i løbet af efteråret og vintermånederne endevendt et udsnit af strækningen fra Køge Station og ned til jernbaneoverskæringen bag Teaterbygningen i Køge.