Groft overfald efter bilchikane

Foto: Maria Hedegaard, Christina Hilstrøm
-Arkiv- Ill til RB 31.01.2007 22:30 Det er penge lige ud af lommen, når man i supermarkedet betaler op til fire kroner i pant for emballagen. uden at returnere dem. Vi snyder nemlig os selv for panten, der i stedet ender hos Dansk Retursystem. BV.: Dåseøl. (Foto: Maria Hedegaard/Scanpix 2007)

Køge: Et groft tilfælde af meningsløs vold udspillede sig mandag på Københavnsvej i Køge. Det skriver DAGBLADET Køge.

Ved 17-tiden blev et par i bil chikaneret af tre mænd – to 26-årige og en 19-årig – i en anden bil.

De tre mænd kørte op på siden af parrets bil og lavede fagter. Kvinden i den anden bil vinkede til de tre mænd, hvorefter mændene begyndte at kaste dåseøl mod parrets bil.

– Da føreren i parrets bil stopper bilen for at spørge dem, hvad de laver, så overfalder de tre ham, og slår ham adskillige gange, siger kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi, Carsten Andersen, der ikke ved, hvorfor de tre mænd begynder at kaste øl og provokere parret.

Overfaldsmændene kører efterfølgende fra stedet, men de når ikke langt.

– De når at køre lige godt 500 meter, så stopper vi bilen. Vi var i gang med en færdselsaktion, så der var rigtig meget politi på vejene på det tidspunkt, siger Carsten Andersen og tilføjer, at de tre overfaldsmænd er kendt af politiet i forvejen.

De tre er blevet fremstillet i grundlovsforhør tirsdag formiddag.