Formand venter at stemme imod sit eget udvalg

Foto: Jens Wollesen, Lars Andersen
Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen

Formanden for Klima- og planudvalget, Niels Rolskov (EL) forventer, at han vil stemme imod flertallet i sit eget udvalg, når lokalplanen for byggeri på Å-grunden i Køge skal behandles.

Han har hele tiden været imod byggeriet, der er en del af Køge Kyst-projektet, og da Klima– og Planudvalget skulle behandle den nye lokalplan, stillede han forslag om at udsætte behandlingen, til man har drøftet det igen med kritiske naboer.

– Jeg tror, at lokalplanen bliver vedtaget på vores næste møde i udvalget, selvom Enhedslisten nok ikke kan stemme for, siger Niels Rolskov.

Der er nemlig fortsat flertal for byggeprojektet, selv om der nu tegner sig en intern uenighed i flertalsgruppen i byrådet.

– Jeg står bag det, der ligge i Køge Kyst-projektet, og som vi selv har sagt ja til i udviklingsplanen, siger Køges borgmester, Marie Stærke (S).