Formand: Region har ingen penge til slidte togskinner

Skinnerne på den lokale Østbane mellem Køge og Hårlev/Faxe Ladeplads er så slidte, at togene inden længe sænker farten fra 100 til 75 km/t. Samtidig halveres antallet af afgange i timen fra fire til to. Det sker når en ny køreplan træder i kraft 15. december. Foto: Henrik Fisker
Skinnerne på den lokale Østbane mellem Køge og Hårlev/Faxe Ladeplads er så slidte, at togene inden længe sænker farten fra 100 til 75 km/t. Samtidig halveres antallet af afgange i timen fra fire til to. Det sker når en ny køreplan træder i kraft 15. december. Foto: Henrik Fisker

Region Sjællands budget til tog og busser er i forvejen så presset, at der ikke vil være penge til at reparere Østbanens skinner.

Nye skinner vil kræve et sted mellem 440 og 550 millioner kroner. De penge har Region Sjælland, der ejer banen via selskabet Lokaltog, på ingen måde luft i budgettet til at finde frem.

Sådan lyder det fra regionsrådsformand Heino Knudsen (S).

– Vi var ude at spare voldsomt på tog og busser sidste år, og min vurdering er, at vi vil skulle ud i en ny omgang, hvis vi skal finde penge til at investere i nye skinner på Østbanen, siger han til Sn.dk.

Regionsrådsformanden henviser til, at Region Sjælland i 2018 måtte spare syv busruter væk og beskære yderligere syv ruter.

Ifølge regionens egne beregninger vil det koste omkring 30 millioner kroner årligt at lånefinansiere investeringen i nye skinner. Og her må regeringen og Folketinget på banen.

– Der er et generelt investeringsefterslæb på landets lokalbaner, fordi man fra Folketinget ikke har bevilget, hvad der reelt kræves til at holde skinnerne ved lige og forny dem. Så vi vil forsøge at finde en løsning i fællesskab med regering og folketing, siger han.

Danske Regioner forsøgte ved de netop overståede økonomiforhandlinger med regeringen at få sat tilskuddet til landets 14 lokalbaner op med 105 millioner årligt. Netop for at få bugt med de slidte skinner på landets lokalbaner.

Regionerne fik nej fra regeringen, der dog anerkendte, at der er et efterslæb, som man vil kigge på i en kommende infrastrukturplan frem mod 2030.