To lokale drenge på 13 og 14 år fra Køge at have startet den brand, hvor en forladt landejendom på Ølsemagle Kirkevej brændte ned om aftenen mandag den 23. januar 2023.
Politiet har efter branden foretaget brandtekniske undersøgelser på brandtomten. Undersøgelserne vist, at der ikke tegn på, at hverken elinstallationer eller brændbare væsker kunne være årsag til brandens opståen.
Samtidig har politiets efterforskere spurgt rundt i lokalområdet ud fra en tese om, at den forladte landejendom kunne være et tilholdssted for områdets unge.

I den forbindelse fik politiet sporet sig ind på de to lokale drenge, som blev afhørt på Køge politistation i overværelse af både værger og en repræsentant fra de sociale myndigheder.
Drengene blev begge afhørt om en mulig overtrædelse af straffelovens bestemmelser om uagtsomt at have forvoldt ildebrand på fremmed ejendom.
Da begge drenge er under den kriminelle lavalder på 15 år, kunne de ikke sigtes for overtrædelse af den pågældende bestemmelse i straffeloven, men forklarede ved afhøringen, at de netop havde været på stedet den pågældende dag om eftermiddagen for at ”hygge sig” i den forladte landejendom.

Drengene havde under opholdet haft en lighter med og havde også tændt et lille bål i brændbart materiale, som de formentlig ikke havde fået slukket ordentligt, inden de forlod stedet.
Gløder fra det lille bål inde i en af længerne kan efter politiets opfattelse have ulmet i nogle timer og udviklet sig til en brand, som blev opdaget og anmeldt om aftenen klokken 20.16.
De to drenge og deres værger vil nu høre nærmere fra politiet, når sagen er helt færdigefterforsket, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Tre af gårdens fire længer nedbrændte.