I den ene ende af den blå cirkusvogn er der soveværelse bag en diskret afskærmning. I midten står dagligstuen i form af en slidt sofa med puder i, og i den anden ende er der kombineret køkken, spisestue og kontor.
Det lille mobile hjem danner rammen for familien Andresen i de fem måneder, hvor Skandinavisk Tivoli Park er på landevejen. Og sådan har det været, lige siden Henning Andresens far fik en luftgynge i stedet for de penge, som en kunde skyldte ham.
– Jeg er født ind i livet i et omrejsende tivoli. Min far var radioforhandler i Køge. Han havde nogle penge til gode, men kunden havde ingen penge. I stedet havde han en luftgynge. Den fik min far. Så blev han gøgler i stedet for radioforhandler, fortæller Henning Andresen.
Hennings far tog hele familien med på landevejen, og da han døde overtog Hennings mor.
– Da min mor døde for 20 år siden, så overtog jeg det. Nu er det snart tid til, at jeg skal på pension, så nu skal mine børn og svigerbørn overtage, siger han.
En tur i radiobilerne
Også Hennings hustru, Pernille Dønskov, er med i forretningen. Det har hun været i 48 år.
– Vi mødtes på et kræmmermarked den 1. maj. Jeg gav hende en gratis tur i radiobilerne, så har hun været her lige siden, siger Henning Andresen.
Gennem årene er det Pernille, der har stået for regnskaberne, men den opgave er nu givet videre til deres datter, Tina Andresen.
Sammen med sin mand, Kenneth Johansson, og sin bror, Allan Andresen, udgør Tina næste generation af tivoli-indehavere.
– Vi har investerer i det, fordi vores børn og svigerbørn kan se en fremtid i det, siger Henning Andresen, der til sæsonen i år har indkøbt en ny bane til radiobilerne til to millioner kroner.
I alt er der 18-20 medarbejdere i det omrejsende tivoli. Han lægger ikke skjul på, at det er svært at skaffe personale, og mange af dem har været i branchen i rigtig mange år.
Det gælder for eksempel Hans Nielsen, der bestyrer skydeteltet. Han har rejst med tivoli siden 1958. De seneste 20 år hos Henning.
– Det er en livsstil. Enten kan man lide det, eller også kan man ikke. Hvis man ikke kan lide det, er man her en kun uges tid, så stopper man igen, forklarer Henning Andresen.
Han kalder medarbejderne for én stor familie
– Det er et stort fællesskab. Vi spiser sammen i en fælles spisevogn. Vi har hver vores egen vogn, som man kan trække sig tilbage til, hvis man vil være alene, men ellers er vi fælles om alt, selv om det er en arbejdsplads.
