I byrådssalen i tirsdags gave Marie Møller et nyt job i Kalundborg som begrundelse for, at hun nu vælger at træde ud af Køge Byråd. Men det virkelige baggrund er en anden.
Det afslører den socialdemokratiske politiker i et interview med Lørdagsavisen.
Her begrunder hun sin politiske exit med, at hun er desillusioneret og beskriver, hvordan det politiske arbejde bag facaden blot er en skueret.
– De fleste udvalgs- og byrådsmøder er stramt struktureret. Det er rent teater, fordi det hele er iscenesat på forhånd. Holdningerne er stemt af og planlagt inden møderne, siger Marie Møller til Lørdagsavisen.
Hun mener, at det politiske teater fremmer politikerlede og begrænser muligheden for, at politikerne kan udvikle politik til gavn for kommunen under møderne. Når dagen for de politiske udvalgsmøder oprinder, er alle politiske beslutninger klappet af på forhånd, fortæller hun.
– Konstitueringspartierne holder formøder inden udvalgsmøderne, og man skal være sikker på, hvad partiet mener om et givent emne. Desuden vil man gerne over for oppositionen undgå at virke usikker og uenig, siger Marie Møller til Lørdagsavisen og fortæller, at den egentlige politikudvikling forgår, mens politikerne drikker øl i Hugos Kælder.
Hun kritiserer også arbejdsmiljøet for politikerne i byrådet, som hun beskriver som tropper, der skal holdes styr på.
Lukket dagsorden
Marie Møller retter også kritik mod Køge Kommunes stigende tendens til at behandle sager på lukket dagsorden i de stående politiske udvalg
– Jeg er kommet med forslag til, hvordan man kan skabe mere gennemsigtighed, eksempelvis har jeg stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor nogle punkter på dagsordenen er lukket. Jeg ville gerne gøre processen synlig og demokratisere på den måde. Jeg har kæmpet så godt, jeg kunne og følt jeg har gjort en lille forskel, siger hun.
Det er en tendens, som en af landets førende eksperter i offentlighedsloven, Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus, tidligere har kritiseret.
– Formålet med offentlighedsloven er at give mulighed for demokratisk kontrol og demokratisk debat. Derfor kan man ikke vente med offentlighed til beslutningen er truffet. Så kan offentligheden ikke påvirke noget som helst. Som minimum har man ret til oplysning i de faktiske forhold, forklarede Oluf Jørgensen over for DAGBLADET i maj i år.
I interviewet kalder Marie Møller den politiske linje i Køge Kommune for fjern og for langt væk fra borgerne. Selv gik hun ind i lokalpolitik for at bringe lokalpolitikken tættere på borgerne. Men fremtrædende politikere i Køge Byråd har tidligere givet udtryk for, at de foretrækker at holde sager på lukket dagsorden så længe som muligt, for at ikke borgerne skal blive urolige. Men det er modsat intentionen i offentlighedsloven, har Oluf Jørgensen forklaret.
– Offentligheden står svagere, når kommunen venter, til man har lagt sig fast på noget, før man sender til høring. Offentligheden har bedre mulighed for at påvirke, før politikerne har lagt sig fast på et udspil. Det bliver mere broget. De vil undgå uro. De vil have ro til at arbejde. Men de undgår ikke uro, når de ændrer på organisationen, opprioriterer noget og nedprioriterer noget andet. De kan bare udsætte den, og erfaringerne viser, at så bliver uroen så meget stærkere, når det kommer som et lyn fra en klar himmel, lyder det fra Oluf Jørgensen.
Marie Møller blev valgt ved det seneste kommunalvalg og tiltrådte den 1. januar 2017. Hun erstattes i byrådet af Socialdemokratiets førstesuppleant, Anders Dahl.
Åben eller lukket dagsorden
Randers Kommune fortolkning af offentlighedsloven:
En dagsorden er opdelt i en åben og en lukket del. Sager skal som hovedregel på den åbne dagsorden, men følgende sager skal typisk behandles på den lukkede dagsorden:
Sager om køb, salg, leje eller udlejning af fast ejendom
Sager om tilbud på bygge- og anlægsarbejder eller leverance af varer eller tjenesteydelser
Sager om bedømmelse af personlige forhold for eksempel ved ansættelse eller tildeling af sociale ydelser
Sager der indeholder fortrolige oplysninger om borgeres private forhold eller borgeres og virksomheders økonomiske forhold.
For hver sag skal forvaltningen vurdere, om det er nødvendigt at sætte sagen på den lukkede dagsorden. Eksempler på sager, der skal på åben/lukket dagsorden:
En sag kan ikke sættes på den lukkede dagsorden alene fordi, der er tale om for eksempel en klage, en kritik af kommunen eller et forslag, der vil kunne give anledning til uro blandt for eksempel ansatte eller brugere af kommunale tilbud.
Der kan være sager med fortrolige oplysninger, der har så stor interesse for offentligheden, at sagsbehandleren må overveje at dele sagen i et lukket og et åbent punkt. Et eksempel herpå kan være salg af ejendomme, hvor der både tages stilling til, hvorvidt ejendommen skal sælges (åbent punkt) og på hvilke vilkår, den skal sælges (lukket punkt).
Kilde: Randers Kommune
