Man får det beredskab, man betaler for – og det er ikke nok.
Så klar er meldingen fra Danske Beredskaber, der er en forening af landets 24 kommunale beredskabsenheder.
– Vi kan ikke fremadrettet præstere på samme niveau som nu, når budgetterne bliver mindre og hændelserne både flere og større, siger Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef i Danske Beredskaber.
Siden 2014 har beredskaberne ifølge Bjarne Nigaard skullet spare 175 mio. kr., på landsplan, og det, kombineret med udsigten til flere og mere alvorlige naturhændelser, skaber bekymring.
– Under Stormfloden var vi heldige. Elastikken var spændt til det yderste, og der var ikke flere ressourcer at få Var der sket bare en enkelt uforudset hændelse mere, havde det været problematisk, siger han.
Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) påpeger, at Stormfloden var en ekstraordinær hændelse, som krævede en ekstraordinær indsats.
– en såkaldt »100 års-hændelse« ifølge DMI, siger han og henviser samtidig til, at serviceniveauet og den indledende beredskabsindsats ligger hos kommunerne.
Problemet er dog, ifølge Bjarne Nigaard, at der fremover bliver behov for endnu flere ressourcer, end der er i dag, hvis niveauet samtidig skal opretholdes.
– De fleste klimaeksperter siger, at det, der i dag bliver betegnet som 100-års hændelser, fremover skal betegnes som 10-års hændelser, siger han og fortsætter:
– Havde vi haft ressourcerne til det, ville vi også geare op med flere pumper, mobile dæmninger og lignende. Vi (beredskaberne, red.) er forsikringen for dig og mig mod, at vi ikke får vand i kældrene – og der er ikke flere penge på forsikringen.
