Kulturnat i Brønshøj-Husum?

Penge til lokal Kulturnat

Penge til lokal Kulturnat

Foto: Erik Fisker

I år vil Brønshøj-Husum Lokaludvalg – sammen med den lokale kommunale Kultur- og Fritidsforvaltning – sætte bydelen på Kulturnats-landkortet. Har man en idé til et spektakulært arrangement som kan trække folk til Brønshøj, Husum, Tingbjerg eller Bellahøj under Kulturnatten den 14. oktober, så kan man søge støtte fra lokaludvalget til at gennemføre det. Brønshøj-Husum Lokaludvalg har i år oprettet en pulje på 75.000 kr., der er specifikt øremærket aktiviteter på Kulturnatten 2022. Lokaludvalget uddeler støtte efter gældende kriterier for Bydelspuljen med fokus på, at projekterne skal være knyttet til Kulturnatten og give Kulturnattens gæster ekstraordinære oplevelser af høj kvalitet.