Foredrag om biodiversitet i vores bydel

Foredrag om biodiversitet ved fredagscafé
Foto: Erik Fisker

Foredrag: Bellahøj Kirkes udearealer er Vilde med Vilje, for at bidrage til mere biodiversitet i vores bydel. Det er ikke bare ukrudtet der får lov til at vokse, men et bidrag til den grønne omstilling.

– Nogen vil måske sige, at det ikke er et videre kønt bidrag, men når man opdager, at det er med til at skabe liv for mange arter af både planter og dyr, så kan det være man bliver mere åben for at nyde den nye æstetik, skriver kirken til avisen.

Nis Hjortkær Ekelund er projektleder ved FRAK, som er en social-økonomisk virksomhed. Privatfoto

Til fredagscafe, fredag d. 17. februar kl. 14, kommer Nis Hjortkær Ekelund, som er projektleder fra FRAK og fortæller om hvorfor og hvordan det er gavnligt at være vild med vilje – og give nogle konkrete eksempler på, hvordan projektet virker og hjælper til mere biodiversitet i vores bydel.

– Nis er en vaskeægte ildsjæl med en smittende glæde ved naturen, lyder det.

Kirkens arealer holdes af unge fra FRAK, som er en social-økonomiske virksomhed, der giver udsatte unge et fritidsjob. Nis er uddannet Landskabsarkitekt fra KU med speciale i planter og urban biodiversitet. Desuden er Nis også faglært gartner fra Roskilde Tekniske Skole. Han har tidligere arbejdet med have og park design og har anlagt og vedligeholdt grønne områder i private haver, boligforeninger og på offentlige områder.

Fri entré.