Tiden er gået i stå – igen

Der er tilsyneladende fortsat store problemer med at få uret på Brønshøj Torv til at gå. Det er Movia, der ejer uret, som (når det går) er en skattet del af byinventaret på Brønshøj Torv. Flere læsere af Brønshøj-Husum Avis har gjort opmærksom på, at uret igen er gået i stå, og har udtrykt forundring over, at det i en højteknologisk tid ikke er muligt at sikre en stabil og retvisende angivelse af tidens gang på bydelens centrale torv.