Husumvold Gruppe forbereder sig på spejdernes lejr 2022

Husumvold Gruppe skal med på spejdernes lejr. Spejdernes Lejr er Danmarks største spejderlejr og den største lejr for børn og unge i hele Norden. Bag Spejdernes Lejr står Det Danske Spejderkorps, KFUM-Spejderne, De grønne Pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig, som også står bag Foreningen Spejderne. Spejdernes Lejr bidrager til at realisere Spejderne’s mission om at gøre børn og unge beredt til livet gennem fællesskab, friluftsliv og udfordringer og vise omgivelserne hvordan det er at være spejder i dag.