10.000 kr til alkoholfrit event på Nørre G

Fire elever fra Nørre Gymnasium vinder filmkonkurrence om unge og alkohol

Albert, Albert, Alexander og Yaasir fra Nørre Gymnasium løber med sejren i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens filmkonkurrence ’Drik mindre – oplev mere’, hvor 5.000 elever fra gymnasier over hele landet har givet deres bud på en kampagnefilm, der skal få unge på deres egen alder til at reflektere over den danske alkoholkultur. Vinderpræmien er et alkoholfri event for hele deres gymnasium.