Tørretumbler satte ild til hus

Foto: Søren Kloster Sørensen
Logo på bildør, Vestsjællands Brandvæsen
Logo på bildør, Vestsjællands Brandvæsen Henrik Uhre-Prahl

Lørdag formiddag kort efter klokken 9 måtte Vestsjællands Brandvæsen rykke ud, da der var opstået brand i et hus på Holbækvej i Kalundborg.

Branden var opstået i forbindelse med en tørretumbler i kælderen, og da brandfolkene nåede frem havde ilden spredt sig til både husets stue og 1. sal.

Relativt hurtigt kom branden dog under kontrol, men det var ikke uden store skader på huset.

– Der er røg- og brandskader i hele huset, og det betyder, at familien, der bor her, skal genhuses i en periode, siger indsatsleder Jan Clausen fra Vestsjællands Brandvæsen.

Ingen personer kom til skade under branden.