
Politiet var torsdag mellem klokken 8.30 og 10 på besøg på Hareskovvej i Kalundborg, hvor 800 bilister blev standset og fik udleveret en ballon og »Er du klar til et pust«-flyer for at minde bilisterne om, at man ikke skal køre spirituskørsel.
Dernæst gik turen til Gørlev, hvor politiet uddelte 50 flyers, og hvor politifolkene sigtede tre for kørsel uden at bruge sikkerhedssele.
Mange bilister blev noget overrasket over at tale med politiet under de omstændigheder, men de fleste tog det med et godt humør, lyder meldingen fra Midt- og Vestsjællands Politi, som håber, at det gode budskab breder sig, så politiet ikke standser påvirkede bilister i de kommende weekender, hvor mange er til julefrokoster.