Kalundborg: Det var slet ikke spor »øv«, da »Dyrenes paparazzo« Per Huniche fra Kalundborg forleden var rundt på lokale strandenge efter bjerglærker uden at se en eneste under cirka 10 kilometers vandring.
– Så ser jeg da bare noget andet og får at få masser af frisk luft. Og pludselig dukker der noget spændende op, siger fotografen og nævner den sortgrå ryle fra de nordlige kyster i Norge og Island til tundraen i Nordfinland over til Murmansk i Rusland.
Fotografen så også den almindelige ryle i sin vinterdragt, og ser man ordentligt efter, kan man se de brune spidser, som er dens nye sommerdragt, der er på vej frem, nævner Per Huniche, som især blev glad i låget over at se snespurve. ur