Smykker, parfume og buskrydder stjålet

Måske var det dårlig samvittighed over en forsømt have, der fik en tyv til at bryde ind i et udhus på Svallerup Bygade i Svallerup onsdag mellem klokken 7 og 16.30. Tyven fik i hvert fald forsynet sig med »alt godt til haven«, inden han atter tog benene på nakken. Blandt de stjålne genstande var en løvsuger af mærket Stihl BR600, en buskrydder af mærket Stihl FS200, en hækkeklipper af mærket HS81R samt en plæneklipper af mærket Klippo Quantrum XLS5,5. Desuden blev en hvid og en sort cykel også stjålet ved lejligheden.

Foto: Silla Bakalus
<p>På Møllestræde i Kalundborg blev udbyttet noget mere begrænset, da en tyv brød ind i en bolig onsdag mellem klokken 00.01 og 07. Tyven stjal smykker, parfume make-up, som anmelderen dog senere fandt ude foran huset.</p>