Skole med masser af musik

Kalundborg: Der var optrædende elever på tre scener samtidig lørdag eftermiddag i Musisk Skole i Kalundborg til den store sommer-koncert, der fyldte lokalerne med meget forskellig musik i tre timer, mens forårsregnen skabte sin egen rytme på bygningens ovenlysvinduer.

Foto: Per Christensen

Souchef Heidi Holme Bjerborg anslår, at der var op mod 1000 elever fra ca. fem til næsten 90 samt masser af pårørende til de mange elever, der nød hinandens selskab og optræden efter et skoleår, hvor de ellers er spredt for alle vinde.