Nu kan man flygte fra hverdagen og deltage i et halloween-eventyr med hekse, spøgelser og magien i Birkegårdens smukke omgivelser. Haverne er ikke kun smukke med de over 100 unikke græskarfigurer. I år er der ekstra gys og store edderkopper ude i haverne. Eventyret begynder den 12. oktober og slutter den 20. oktober fra kl. 11-17 i familieparken – Birkegårdens Haver.
Unik spøgelseslabyrint
Det er 10 år siden, at børnene kunne gå igennem den første spøgelseslabyrint i Birkegårdens Haver.
– Dengang var den ikke så stor og kun med få spøgelser. I dag er den noget sværere at finde rundt i og med mange store skelletter og spøgelser, som »hilser« på børn og voksne, når de sniger sig forbi. Til de små børn er der en lille labyrint, som ikke er så skræmmende, lover Merry Sørensen.
Masser af aktiviteter for familier
Alt fra spøgelsesjagt og græskarskæring til »ram et spøgelse« finder man i Tumlegården, som er en stor indendørs lade. Udendørs kan hele familien for eksempel gå på skattejagt, køre på ATV og bage snobrød. Det er gratis at skære græskar, og man kan vælge mellem at købe dem med hjem for 25 kr. eller få dem udstillet i den Japanske Have, hvor de lyser op lørdag aften den 19. oktober.
Kreative græskarfigurer i haverne
Rundt i haverne møder man over 170 fantasifulde græskarfigurer. Grækarfigurerne er på størrelse med et menneske, og man møder bl.a. de syv små dværge, mange af H.C. Andersens eventyrfigurer, Kongefamilien, og i år er der sneget sig flere skelletmænd og store edderkopper ud i haverne.
Lørdag den 19. oktober kl. 16.30 kan man komme med på havevandring i de smukke efterårshaver, og kl. 17.30 begynder den populære Monsterburger-aften, hvor man skal huske at tilmelde sig senest dagen før på mail. Senere samme aften lyser de fantasifulde og skræmmende græskar den Japanske Have uhyggeligt op.
Se hele programmet på www.birkegaarden.dk.