Se listen over de 26 fredninger i Kalundborg

Torsø er så langt fra det eneste sted i Kalundborg Kommune, hvor naturen er blevet sikret med en fredning. Faktisk er det fredning af naturområde nummer 26 i kommunen. Sn.dk giver her en kort beskrivelse af nogle af de mere markante af dem.

Asnæs Dyrehave

På spidsen af Asnæs ligger Asnæs Dyrehave. Det 74 hektar store område blev fredet i 1954 for at bevare overdrevet med dets dyr og planter. Fredningen skete efter ønske fra den daværende ejer af Asnæsgård, Sonja Marie »Titi« Lund.

Bjergsted Bakker

Er med sine 274 hektar et af kommunens største fredede arealer. Fredningen omfatter også herregårdslandskabet mellem bakkerne og Skarresø samt søens tre små øer.

Eskebjerg Vesterlyng

Området tiltrækker mange badegæster om sommeren med sine fem kilometer strand. De skal dog være klar på at dele vandet med det kvæg, der græsser på »Lyngen«. De 326 hektar omfatter Sjællands største hede, og området har været fælles græsningsareal for de omkringliggende landsbyer, sandsynligvis helt tilbage til før middelalderen.

Flasken

Også indgangen til Reersø, Flasken, der blandt andet inkluderer Halleby Å's udløb, er et af kommunens større fredede områder med 295 hektar. Flasken blev fredet i 1979 efter en afgørelse fra det, der dengang hed Overfredningsnævnet. Nævnet besluttede blandt andet, at de daværende ejere af det cirka 70 hektar store areal Fællesfolden, der indgår i fredningen, skulle tillægges »en personlig fortrinsret i 25 år til kreaturgræsning på Fællesfolden«.

Houget og Gisseløre

Fredningen omfatter 16 hektar landområde og 54 hektar søområde, herunder Gissel­øre lystbådehavn og hele det lavvandede område ud for Strandstien. Området blev fredet i 2003, blandt andet for at sikre, at naturområdet ikke blev opslugt af Kalundborgs industri.

Møllebakken

Det grønne område i midtbyen blev fredet i 2009 for at sikre, at det attraktive område ikke blev yderligere bebygget, men forblev bypark. Den 36 meter høje bakke, der skaber udsigten over Kalundborg by, blev skabt af den såkaldte storebælts­gletsjer i slutningen af sidste istid.

Nekselø

Hele øen, der ifølge Danmarks Statistik per 1. januar 2019 havde 17 beboere, har været fredet siden 1985. Overfredningsnævnets kendelse var dog dengang en præcisering af en fredningsnævnskendelse tilbage fra 1951, der viste sig at være utilstrækkelig. Det er et krav i fredningen, at Nekselø og dens bebyggelser bevares med deres ­oprindelige udseende og præg.

Røsnæs Sydkyst

Flere områder på Røsnæs er fredede under den samlede betegnelse Røsnæs Sydkyst. Områderne inkluderer Vindekilde på spidsen af Røsnæs, der sammen med Kongstrup Klinter blev fredet ved kendelse i 1953. Fredningen omfatter også et 22 hektar stort areal, hvoraf Kalundborg Golfklubs golfbane tegner sig for halvdelen. En tilladelse der blev givet til golfentusiasterne i 1978.

Saltbæk Vig

Det afspærrede område udgør den største naturfredning i kommunen. Saltbækvigs brakvandssø er den femtestørste sø i Danmark. Efter mange års forarbejde blev den fredet i 1992, hovedsageligt for at sikre området som raste- og yngleplads for fuglelivet.

Tissø

Faktisk udgør Tissøs østside hele hele fire fredninger. De stammer tilbage fra 1956, hvor ejerne på Sæbygård, Selchausdal Hovedgård, og Hallebygården frivilligt afstod 75 hektar for at bevare udsynet til Tissø og områdets landskabelige karakter. Tissø er desuden opkaldt efter krigsguden Tir fra den nordiske mytologi, ligesom den nærliggende Torsø er opkaldt efter tordenguden.

Kilde: Fredninger.dk og Danmarks Natur­fredningsforening