Rekordsalg i lopper

101.700 kroner kunne formand for Kirke Helsinge Idrætsforenings Venner, Kristian Pedersen, søndag tælle sammen og det er den højeste omsætning nogensinde på det årlige loppemarked, lige med undtagelse af det år, hvor man til auktionen havde nogle stole, der blev sendt til Bruun Rasmussens auktionshus.

– Men som direkte salg på dagen, så har det været et rekordår, siger Kristian Pedersen.

Auktionen gav 14.500 kroner og det er meget tilfredsstillende.

Hjælperne i de gule t-shirts stod klar, da loppemarkedet åbnede og folk stormede ind og i løbet af de næste timer blev der handlet lystigt og pruttet om prisen.

Loppemarkedet er egnens største og tiltrække såvel lokale, som turister.

ck