
Fitness World skifter lørdag den 4. august lokalerne på Sct. Jørgensbjerg ud med omgivelserne på Vesthavnen i Kalundborg. Her vil være mulighed for at afprøve nogle af de forskellige hold, som fitnesscenteret tilbyder, såsom Stram op, Mave/ryg, Puls/styrke, Zumba, Bike, Hatha yoga og Flow yoga.
– Holdene varer kun 25 minutter hver, hvilket gør at man evt. kan prøve flere hold i løbet af dagen. Derudover vil en personlig træner komme forbi og fortælle lidt om personlig træning og kost, heriblandt lidt om træningsprogrammer, hvorfor træning er sundt for dig, myter og de klassiske 5 fejl når man træner, fortæller Maria Hestbech, der er centerleder for Fitness World i Kalundborg.
– Begivenheden har til formål at skabe en fantastisk dag for den lokale befolkning i Kalundborg, med indblik på fysisk aktivitet og fællesskab. Alle er hjertens velkomne og alle kan deltage, fortsætter hun.
Arrangementet er fra klokken 10.00 til 14.00 og det er gratis at deltage.